Formålet med ordensreglerne er at skabe enighed om brug af altanerne. Brugen af altanen bør bero på almindelig sund fornuft og i virkeligheden bør den ikke adskille sig væsentlig fra brugen af en lille altan eller et åbent vindue.
Generelt henstilles der til ekstra hensyn til naboer mht. støj og lys på altanerne
Det er tilladt at opsætte altankasser såvel indvendigt som udvendigt på altanen såfremt det er sikret på forsvarligt vis. Der skal ligeledes tages hensyn til at blomster ikke drysser ned på underboens altan.
Ved rengøring af altan og vanding af blomsterkummer, bør der tages hensyn til underboen og beboere i gården.
Grill er tilladt, såfremt det foregår uden synderlige gener for de øvrige beboere ved brug af gas- eller el-grill. Det er ikke tilladt at benytte almindelig gril med kul.
Ejeren skal for egen regning og uden udgift for ejerforeningen holde altanen i vedligeholdelsesmæssig forsvarlig og lovlig stand. Såfremt ejerforeningen som følge af den etablerede altan har meromkostninger ved almindelig vedligeholdelse, skal ejeren friholde foreningen for enhver udgift i så henseende.
Det er ikke tilladt at male facaden eller nogen del af altanen. Dog må trægulv vedligeholdes. Det er ligeledes ikke tilladt male på eller montere noget udstyr i overboens altan.
Altanen skal renholdes. Såfremt ejeren ikke følger bestyrelsens henstilling, kan bestyrelsen få foretaget en oprydning for ejerens regning.
I øvrigt er følgende begrænsninger gældende:
Vasketøj og opmagasinering bør holdes under gelænderhøjde
Tæppebankning og anden voldsomt støvende eller støjende aktivitet frabedes
Fyrværkeri må ikke affyres fra altanerne
Fugle må ikke fodres fra altanerne
Paraboler må ikke placeres på altanen
Husorden for Altaner blev vedtaget på GF i 2018 - se referat - Generalforsamling